NyhederNyheder
SØG  

Nyheder

23-04-10 12:48

Bestyrelsen har konstitueret sig

Pressemeddelelse af 23.04.2010

På bestyrelsesmøde den 23. april 2010 har bestyrelsen i Bie’s Bryghus ApS konstitueret sig. Formand er fortsat Hans Jacob Bæch. Ny næstformand er Kurt Vestergaard. Samtidig er Lars Udby udpeget som selskabets direktør. Disse 3 personer vil fremover udgøre selskabets forretningsudvalg, som bl.a. har til opgave at sikre det daglige samarbejde med restaurantens forpagter og bryggeren. De øvrige medlemmer af bestyrelsen er Flemming Bie, Claus Glenvad Nielsen, Flemming Christensen og Viggo Axelsen.

 

I forbindelse med at etableringsfasen afsluttes 30.06.2010, har hidtidig næstformand Viggo Axelsen valgt at udtræde af bestyrelsen. I stedet indtræder 1. suppleant Morten Thorsgaard.”Jeg har takket ja til nye jobmæssige udfordringer, hvorfor jeg finder det naturligt, at jeg udtræder af bestyrelsen i forbindelse med, at projektet går fra anlægsfase til driftsfase.” udtaler Viggo Axelsen, der har været næstformand siden selskabets stiftelse. ”Bie’s Bryghus er nu en realitet og vi har formået at etablere et oplevelsescenter med både bryggeri og restaurant. Trods mange udfordringer har det hele tiden været bestyrelsens mærkesag, at etablering kunne ske uden at stifte gæld – og det er lykkedes.” afslutter formand Hans Jacob Bæch.


Tilbage

Bie´s Bryghus ApS   •   Adelgade 26   •   9500 Hobro   •   info@biesbryghus.dk