Nyheder
02-12-09 20:37
Nyt vedrørende lokaleindretning til bryggeri
Bie Fonden, der er etableret af Mariagerfjord Kommune, har gennemført en lang række bestræbelser på at fremskaffe tilskud til brug for realisering af visionen om, genskabelse af bryggeri i det gamle Bies bryggeri. Bie Fonden har således til formål, at indrette lokaliteterne hvorefter de vil blive udlejet til Bie’s Bryghus ApS, som vil forestå den daglige drift af bryggeri og udskænkning.
Den oprindelige vision for etablering af bryggeriet var fremskaffelse af DKK 10 mio. via salg af anparter. Efter 2 tegningsrunder var der tegnet for i alt DKK 6 mio. Selskabets bestyrelse satte deres lid til at der kunne skaffes tilskudsmidler af betragtelig størrelse til brug for projektet. Det var der for en stor glæde da Erhvervsforum Nordjylland, efter et meget omfangsrigt ansøgningsarbejde indstillede Bie Fonden til et tilskud på DKK 1,2 mio (EU midler). Endnu større var skuffelsen, da Erhvervs- og Byggestyrelsen mod sædvane underkendte projektet. Der har været anvendt utrolig meget tid på dette projekt, og uanset udfaldet skal der lyde en stor tak til Mariagerfjord Kommune og ikke mindst Torben Ladefoged fra Mariagerfjord Erhvervsråd, for bistand i den omfangsrige ansøgningsproces.
Andre fonde har været ansøgt herunder RealDania, men Bie Fonden har måttet sande, at også her har finanskrisen haft negativ effekt.
Status vedrørende tilskudssøgning er at Bie Fonden har fået tilsagn fra LAG midlerne om DKK 350.000 mens Bie’s Bryghus har fået tilsagn om DKK 350.000 til brug for etablering af bryggeri m.v. – Tilsagn som er meget vigtige idet, der er meget langt til en samlet kapital på DKK 10 mio.
Finanskrisen har dog også haft den effekt, at det forventes at etableringen kan gennemføres billigere end oprindeligt antaget. Den 16. september blev der afholdt licitation på Theater Restauranten, de håndværker der skal hjælpe os med at ombygge de fredede bygninger, blev udvalgt. Licitationen forløb meget positivt, i forhold til de oprindelige budgetter kan vi hente en ganske pæn besparelse på byggeentreprisen. Arbejdet med ombygningen og renoveringen af den unikke gård og det histiriske industrimiljø, bliver naturligvis udført efter de anvisninger vi har fået af Kulturarvstyrelsen. Næste skridt bliver byggeopstartsmøde medeo december, hvor vi sammen med håndværkerne skal have justeret de småændringer der er kommet til, efter vi nu kender bryganlægets størrelse og fabrikat.
Det er lykkedes at fremskaffe et særdeles godt bryganlæg, til en absolut attraktiv pris. Bryganlæget placeres i de oprindelige bygninger, Bie Bryghus bliver dermed Danmarks ældst producerende bryggeri .
Byggeopstart forventes at ske meget tæt på årsskiftet og forventes afsluttet ca. 5 mdr. senere.




