Nyheder
09-12-09 22:46
Ny øl og nyt fra Humlebierne
Ny øl !
Bie´s Bryghus har igen skabt en ny øl. Denne gang byder bryggeren selvfølgelig på en "Bygge-øl". "Bygge-øl" er brygget i samarbejde med Raasted Bryghus. Det er en Pilsner af tjekkisk type. Det vil sige en pilsnerøl med mere smag af humle end det vi er vandt til i Danmark. Den er prøvesmagt og er en særdeles drikkevenlig øl som kan nydes til enhver anledning.
Humlebierne har i December travlt i Bie´s gaard hvor garagen er inddraget til hyggestue Fredag, Lørdag og Søndag med øludskænkning og salg af flaskeøl.
Resten af Bie's Gård summer af liv i forbindelse med det årlige julemarked med små hyggelige boder og julestemning.
Støtteforeningen Humlebierne.
Støttegruppen til Bie´s Bryghus " Humlebierne ", en mindre sværm af myreflittige personer, har i årets løb deltaget og arrangeret flere forskellige arrangementer, Ambu sæbekasseløb, arrangementer i Det Røde Pakhus og Lørdagshygge i Bie´s Gaard er nogle af dem.
Humlebierne har i samarbejde med Bie´s Bryghus Bestyrelse ageret fødselshjælper, og har igen formået at sætte gang i Bies gaard, med hyggelige og anderledes lørdage. Det første arrangement blev faktisk planlagt på 10 dage, med musik, optræden af Himmerlands Teater, Hobromanden, frugtbod og selvfølgelig godt øl fra Bie´s Bryghus. De næste 2 Lørdagsarrangementer viste, at vi var på rette spor, og at der er basis for at fortsætte til næste år. Iøvrigt hvor Bie's Bryghus meget gerne skulle stå færdigt.



