Nyhedsarkiv

streg-graa

Sept. 2016

AF HOBRO AVIS DEN 30. SEPTEMBER 2016 LOKALT
Bie for Fie – eller måske er det omvendt.

I hvert fald optrådte byens kendte OL-roer forleden som gæstedommer i Bies Bryghus’ faste øl-panel.

Det kommer der – måske – en Fie øl ud af.

Panelet testede bryghusets Hobbie Pilsner og portneren Havnefoged.

Fie Udby forsikrer, at hun efter den resultatmæssige skuffelse ved OL i Rio i Brasilien er indstillet på at fortsætte karrieren. Foreløbig tager Hobros ro-pige nummer 1 et år af gangen, men hun lægger ikke skjul på, at ud af øjenkrogen også skimter Tokyo i Japan, værtsby for OL i 2020. Men mange ting skal gå op i en højere enhed før det kan blive til andet og mere end drømme.

Opbakning fra familie

  • Den afgørende forudsætning er selvfølgelig, at der er opbakning til mine planer på hjemmefronten. Og det er der.
  • Med min mand og familie har jeg gennemdrøftet fremtiden, og vi er helt enige om, at karrieren ikke slutter med OL i Rio.
  • En anden forudsætning er et solidt økonomisk fundament. Mit fireårige budget lyder på to millioner kroner, og de penge skal findes, hvis det hele skal blive til noget, betroede Fie Udby det øl-kyndige panel.

Den tråd blev straks taget op af de repræsentanter fra bryghusets bestyrelse, som også deltog i øl-smagningen.

  • Vi skal da brygge en Fie på Bie, og så lade en del af indtægten fra salget gå som sponsorkroner til Fie Udby lød det næsten med en mund fra bestyrelse og smagspanel, som gerne vil gøre det til en folkesag at hjælpe en af byens top-atleter frem mod nye mål.

Støtte fra netværk
Nu er ideen søsat, og det er så op til bryghusets brygger, bestyrelse og et tørstende bagland at gøre noget ved det.

Fie Udby har i forbindelse med sin beslutning om at fortsætte karrieren allerede været i kontakt med et solidt forankret lokalt netværk, som skal hjælpe hende på vej. Også fra Team Danmark håber hun igen på støtte. Fie Udby modtog årligt 100.000 kroner fra Team Danmark.

Rio var en fed oplevelse

Som bekendt tabte Fie Udby i sit semifinaleheat den ene åre. Det har på ingen måde knust Hobro-roeren.

  • Skuffelsen og ærgrelsen vil selvfølgelig altid være der. Men hvis vi lige vælger at se bort fra de to sekunder, hvor alt kollapsede, så var OL i Rio en virkelig fed oplevelse.
  • Og så var fejlen jo min egen. Det havde været langt værre, hvis jeg havde siddet i en dobbeltsculler og min med-roer havde fejlet, smiler Fie Udby.

 

November 2013

Juleøllet er i handlen

Husk at købe Bie Juleøl fra dit eget Bryghus;
Forhandlere af Bie Øl (Forhandlerliste).
streg-graa