Øl brygning er både en kunst og et håndværk. Der findes mange typer med hver deres præg fra egnen de brygges i.

Før man går i gang er det vigtigt at få valgt ingredienser og bryggemetode. Dette giver dog ikke garanti for at man kan lave nøjagtig ens bryg fra gang til gang, selvom man følger en opskrift. Under brygningen skal der løbende tages stilling til farve, smag og styrke.

Når der brygges blandes malt og vand sammen i mæskekaret. Mæskningen har til formål at nedbryde stivelse i malten til sukkerarter der ved den senere gæring bliver omdannet til alkohol. Proteinerne i malten skal også nedbrydes for at få en klar øl. I mæsken bliver også de enzymer der blev dannet under maltningen aktive.

Mæskningen kan foregå på flere forskellige måder, hvor den mest simple metode er at lade temperaturen være konstant – ca 70°C. Andre metoder er at temperaturen kører gennem et antal forskellige grader og pauser.

Når mæskningen er færdig, skal mæsken (malt- og vandmasse) sies hvorved den flydende del - urten - skilles fra den faste del, der kaldes masken, som bl.a. består af skallerne fra malten.

Det er den flydende del, urten, der skal bruges i det videre forløb.

Urte har en markant aroma, der er sødlig og brødagtig. Man kan tydeligt smage resultatet af enzymernes arbejde med at omdanne stivelse til maltsukker – smaget sødt, men der er lang vej endnu før man kan kalde det øl.

Ved siningen er det vigtigt at lade urten løbe langsomt ud af sikaret for ikke at trække urenheder med.

Urten pumpes nu over i urtkedlen hvor humlekogningen foregår. Herved tilføres bitterhed og aroma og kogningen medvirker til at sterilisere urten og gøre den klar.

Bitterhumlen tilsættes lige så snart urten er kommet i kog for at bitterstofferne udtrækkes og opløses i urten.

Aromahumlen tilsættes først til sidst af urtekogningen for at undgå fordampning af aromaen ved for lang tids kogning.

Herefter fjernes humleresterne fra urten i en humlesi og urten ledes ud i et nyt kar hvor den skal nedkøles før gæren kan tilsættes.

Nu skal man så afgøre hvilken gæringsteknik der skal bruges videre. Anvender man undergær, foregår gæringen typisk ved 10-16 °C eller hvis man anvender overgær, er temperaturen gerne mellem 18-25°C.

Inden gæren tilføres skal urten iltes. Dette kan f.eks. gøres ved at tilføre ren ilt og herved undgå at urten forurenes af mikroorganismer fra den atmosfæriske luft. I denne periode er det ekstremt vigtigt at have en god hygiejne.

Når urten er iltet færdig tilsættes gæren. Der kan gå noget tid før der er tydelige tegn på gæringen er kommet i gang – boblen og skumdannelse.

Efter nogle dage vil gæringen begynde at aftage og der vil i gærbeholderens bund begynde at samle sig rester fra gærcellerne og andre uklarheder fra urten.

Efter en periode skal øllet over i en ren beholder hvor den sidste gæring kan foregå. Formålet ved dette er at de mange gæringsrester ikke giver afsmag til øllet.

For det meste vil øllet være klart, men der kan stadig være rester fra gærceller og andre uklarheder og det kan her være nødvendigt at tilsætte et klaringsmiddel der får resterne til at bundfælde.

Ved aftapning er det, ligesom ved gæring, meget vigtigt at holde en høj standard af hygiejne for at undgå at øllet vil vildgære eller bliver inficeret med andre skadelige bakterier.

Lige gyldig hvad øllet skal opbevare i, så skal det være ekstremt rent og her er der mange forskellige muligheder.